Cupping er en ældgammel behandlingsform. Det er svært at sige præcist, hvor langt vi skal tilbage i tiden eller hvor i verden cupping startede. Nogle mener, at den har oprindelse hos kineserne, men man har faktisk fundet billeder som går 3500 år tilbage til de gamle egyptere. I Eber papyrus, det ældste medicinske dokument, findes der detaljerede beskrivelser af cupping og hvordan man kunne bruge dette i behandlingen mod feber, smerter, svimmelhed, menstruationsubalancer m.m. Det var egypterne, der introducerede cupping til grækerne, hvor Hippocrates så terapien som værende ”et middel for enhver sygdom” Cupping forblev praktiseret i lægeverdenen i hele Europa frem til midten af 1800 tallet.
Cupping også kaldet vakuumterapi, er en bindevævsmassage. Bindevævet er det, der binder alt i kroppen sammen. Det ligger som en hinde omkring muskulatur fra top til tå, og indeholder nerver og små blodårer. Bindevævet er mere følsomt end muskler og knogler og stramme områder f.eks opstået efter operation, pga. kropsholdning eller ensidigt gentagent brug af kroppen, kan derved påvirke hele kroppen med stiv-og ømhed.
Ved behandling bruges sugekopper (af plast, silikone eller glas), der fremkalder et vakuum på det behandlede område. Dette øger blodcirkulationen og frigør affaldsstoffer i det behandlede område, hvorved tilstande i vævet bedres. Dette medfører bl.a større smidighed og lindring af smerter.
Sugekopperne sidder på huden i alt fra få sekunder til flere minutter, inden de igen fjernes. Undervejs holdes der konstant øje med kroppens lokale reaktion på behandlingen, således at det optimale resultat opnås, uden at området overbehandles.
Cupping kan efterlade røde/lilla mærker (sugemærker) i de områder, hvor cupperne har siddet. De fleste mærker forsvinder i løbet af en uges tid. Det er ganske ufarligt og rent kosmetisk.
Behandlingen kan have en gavnlig effekt på bl.a.
